Politiske kriterier - efterlyses!

Så kom Børne- og Skoleudvalgets kriterier som skal afgrænse og danne grundlag for Forvaltningens udarbejdelse af scenarier.
Der er seks kriterier, men desværre er de meget lidt politiske og kun "halvanden" giver forvaltningen præcis politisk retning og afgrænsning. (Det gælder et afstandskriterie og delvist et kriterier, der åbner for skoler med kun een eller to afdelinger - eksisterer dog delvist i Høsterkøb i dag)

Eksempelvis er det økonomiske kriterie upræcist og uden politisk stillingtagen:

Økonomi:
"I skolestrukturforslagene foretages der en vurdering af skolernes økonomiske rammevilkår for de enkelte forslag samt mulighederne for at give eleverne gode fælles faciliteter"

Det giver hverken ramme eller politisk retning.

Når Børne- & Skoleudvalget ikke stiller politiske og præcise kriterier til forvaltningen, så har forvaltningen ikke et præcist arbejdsgrundlag. Derfor vil forvaltningens scenarier ikke være politisk afgrænsede og reelt kan alt foreslås og det giver jo ikke rigtigt mening.

Det fungerer heller ikke i den virkelige verden, så derfor mener jeg der er grund til at tro, at der er nogle indforståede rammer og indforståede "kriterier", som desværre er uudtalt.
Mvh. Mogens

Velkommen til at fortsætte debatten her

Alle er velkomne til at fortsætte debatten om fremtidens skole i Rudersdal Kommune.

Man kan enten tilføje en kommentar til et eksisterende indlæg - f.eks. dette eller blive oprettet som redaktør ved at sende en mail til jdarket@gmail.com.

Skolen for folket eller folkets skole?

Ved indgangen til Ny Holte Skole står der: “Det folk, som ejer en god skole, ejer fremtiden”. Dette udsagn er fra 1909 og folket må vel forstås som lokalsamfundet.

Når vi har 13 gode skoler - så betyder det vel at 13 lokalsamfund, ejer hver deres fremtid. Ønsker vi fortsat at lokalsamfundet ejer skolen eller ønsker vi et ensartet kommunalt folkeskoletilbud replikkeret ud på et antal skoler i kommunen?

Når kommunen i sin planstrategi definerer sig selv som en samling lokalsamfund eller landsbyer, har vi så ensartede ønsker og behov for skolestruktur og skoler på tværs af disse lokalsamfund? Er ønskerne i Høsterkøb de samme som i Holte?

Hvad er målet for fremtidens skole? Og hvad er målet for fremtidens børn?

Er målet at fylde flest mulige kompetencer på børnene hurtigst muligt og billigst muligt med henblik på at de får en god uddannelse og et godt job? Ja vil mange sikkert tænke - men er det kun det? Og hvad er en god uddannelse og et godt job, når de elever som starter i skole i år kommer ud på arbejdsmarkedet i 2030? Mange af dem vil sikkert få et job som ikke findes i dag, hvis udviklingen fortsætter i blot nogenlunde det tempo vi kender i dag.

Men måske målet snarer skulle være at uddanne vores børn til at blive den bedst tænkelige version af dem selv - så de er rustet til at imødekomme og udfolde sig i en fremtid vi ikke kender.

Faldende børnetal - trussel eller mulighed?

Når børnetallet falder bliver dette udråbt som en trussel mod skolernes økonomi. Hvorfor? Det må da alt andet lige give en besparelse i den samlede økonomi for skoleområdet. Så kan man jo naturligvis beregne udgiften eller er det ikke snarere investeringen pr. elev og se et problem i det. Vi kunne jo alternativt se muligheden i mere plads på vores skoler som en chance for at lave anden og måske også bedre undervisning. Hvis vi nu valgte at beregne udbyttet/ effekten af undervisningen pr. investeret kr. frem for kun at fokusere på omkostningen for blot at gennemføre undervisningen. Jeg læste en gang følgende: “If it hasn’t been understood - is it then important that it was tought?”.

Skoler og økonomi

Af de mange siders rapporter og notater der udsendes fra kommunal hold er der et væsentligt stort fokus på økonomi, det faldende elevtal og den stingende pris pr. elev. I dag justeres det kommunale budget hvert år med den demografiske udvikling. Det betyder, at i takt med det faldende elevtal vil de afsatte budgetkroner også falde. Men skal det det? Hvad er der til hinder for, at vi fastholder det nuværende niveau?

Kommunen har valgt en model for tildeling af budgetkroner der følger uviklingen i elevtallet på den enkelte skole. Er det rimeligt?

Er det rimeligt, at der er forskel i rådighedsbeløbet på de enkelte skoler afhængig af om der er mange eller få elever på en skole?

Lad os få ændret tildelingsprincippet, så alle elever i kommunens folkeskoler får lige økonomiske muligheder.

Engelsk eller dansk - hvad er bedst?

Megen dansk skoleudvikling har blikket rettet mod den todelte grundskole, som den kendes i England. Vi kan så glæde os over at englænderne retter blikket mod den danske model med et samlet skoleforløb i mindre og mere trygge rammer - de såkaldte all-through-schools.

»Moderne læringsteori viser, at eleverne ikke kan lære, hvis de føler sig utrygge«, siger Elizabeth McNess, skoleforsker og lektor på University of Bristol, der i juni var på besøg i Danmark for at kigge nærmere på det danske skolesystem. Læs mere i Folkeskolen.