Skoler og lærer skal lytte til forskningens resultater hvis skolesystemerbe skal udvikle sig.
Skolesystemerne i Skandinavien står over for stort set de samme udfordringer:
Eleverne scorer dårligt i internationale sammenligningsundersøgelser sammenholdt med andre OECD-lande, og der er en stor andel af unge, som ikke får en uddannelse, der sætter dem i stand til at komme på arbejdsmarkedet.
Hovedårsagen til disse udfordringer finder man i skolen. Det handler om, hvilken slags undervisning der gives, hvordan undervisningen organiseres, og ikke mindst afhænger det af kvaliteten af lærerne.
I dag eksisterer der en relativt omfattende international pædagogisk forskning, som ganske entydigt giver svar på, hvordan eleverne kan få et bedre fagligt og socialt udbytte af undervisningen.
Denne forskning viser, at ressourcemæssige og organisatoriske tiltag ikke har nogen særlig effekt på elevernes læring. Nye skolebygninger og en bedre økonomi vil i sig selv kun give beskedne resultater.
På samme måde vil heller ikke en reduceret klassestørrelse gennem færre elever per lærer have særlig effekt. Bygning af åbne skoler med store undervisningsarealer har heller ingen positiv indflydelse på, hvor meget eleverne lærer.
Desuden viser forskningen, at en individualiseret undervisning – med vægt på et større ansvar for selv at lære – heller ikke øger elevernes præstationer i nævneværdig grad.
Bedre læringsudbytte
Hvad er det så, som har indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen? Forskernes svar er entydige. Det er læreren, som har den stærkeste indflydelse på, hvor meget eleverne lærer.
Dette fremgår især i John Hatties resume af internationale forskningsundersøgelser omkring elevernes udbytte af undervisningen. John Hattie har gennemgået 52.000 forskningsstudier med ca. 83 millioner elever som kildegrundlag.
Det står at læse i en artikel af Niels Egelund og Thomas Nordahl på politiken.dk http://politiken.dk/debat/analyse/article934335.ece?service
Ingen kommentarer:
Send en kommentar