lørdag den 14. august 2010

Vi skal ruste vores børn til en fremtid vi ikke kender

Når vi skal diskutere skolestruktur i Rudersdal Kommune skal vi naturligvis tage udgangspunkt i de rammer der allerede ligger for kommunen. Det er rammer som Den gode skole og kommunens overordnede Planstrategi.
Vi skal naturligvis også forholde os til verden omkring os og lade os inspirere af den viden der tilflyder os herfra. Vores evne til at tilbyde et skolevæsen der på bedste vis ruster vores børn til en fremtid ingen af os kender, er ikke kun afgørende for vores børn men for hele vores samfund.
De resourcer - økonomiske, menneskelige og strukturelle som vi stiller til rådighed for vores folkeskoler er ikke kun en her og nu udgift, men også en investering i en fremtid, der skal sikre at der også fremover vil være midler til at drive et samfund som vi ønsker det.

Vi må ikke lave en skolestruktur og et skolesystem for "spildte talenter", hvor vi kvæler kreativiteten. Amerikanske undersøgelser viser at 98 % af 3-5 årige børn er eksperter i divergent tænkning - tænkning, der bryder rammer og skaber nye sammenhænge. Altså på sin vis evnen til at tænke kreativt. Det tilsvarende tal for de samme børn ti år senere er 10 %.

Se Claus Buhls blog for yderligere indsigt i talentudvikling og kreativitet.

Se evt. også et underholdende videoindlæg af Sir Ken Robinson om hvor vigtigt det er for vores fremtid, at vi er mere bevidste om at udvikle børns talenter og kreativitet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar