På et tidspunkt i denne debat om skolestrukturen i Rudersdal, så kommer temaet økonomi på dagsordnen. Derfor kan det være en god ide, at få styr på de forskellige ”økonomiske byrder” som Rudersdal kommune bærer rundt på.
Ældrebyrden har vi alle hørt om. Det er de mange flere, der lykkeligvis lever længere og derfor samlet bliver en voksende økonomisk byrde. Beregningen er, jo flere ældre, jo større ældrebyrde. Men med skoleeleverne forholder det sig lige modsat. Altså, at der bliver færre elever de kommende år. Jo færre elever , jo mindre børnebyrde.
Men inden du får armene for langt op i din korrekte konstatering af at den samlede udgift til folkeskolen i Rudersdal vil falde de kommende år, så vil du nok blive introduceret for en anden beregning, der skal bringe alvoren tilbage på sporet. Nemlig, det vi kan kalde ”prismærket på en skoleelev Rudersdal” – eller gennemsnitsudgiften per elev.
Når vi taler om ældre, så taler vi om større eller mindre byrder – helt afhængig af antallet. Men når det handler om skoleelever, så hører vi sjældent at børnebyrden falder, når antallet af børn er faldende. Næh, i stedet så varsles stigninger i udgiften per elev!
Der er mange måder at anskue de kommende indtægtsgivende borgere på - som ”små nettoudgifter” eller ”investeringer i fremtiden”. Men uanset hvilken, der vil dominere debatten, så er det vigtigt at huske, at der er ingen regler for hvad en skoleelev må koste – det er et politisk valg. Og i tider, hvor den samlede børnebyrde falder, er det måske tid til visionære investeringer.
Ja og man kan så glæde sig over, at hvor vi ligger i top tre når man regner udgiften eller investeringen pr. privatbolig m2 ud, kun ligger nr. ca. 40 når man ser på udgiften eller investeringen pr. elev ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal.
SvarSlet