Rudersdal Skolebestyrelsesforum byder alle borgere, folkevalgte og professionelle eksperter velkommen til at debatere, hvordan vi får en skolestruktur, der på bedste vis ruster vores yngste borgere til en fremtid ingen af os ved hvad bringer.
tirsdag den 28. september 2010
Finland er #1
Mange af os ved at de finske elever ligger #1 på faglighed i de internationale PISA undersøgelser. Færre ved sikkert at finske elever også ligger #1 når det gælder selvmord og ensomhed. Vi ved ikke præcist hvorfor det er sådan og om der er en sammenhæng, men den finske forsker Niina Junttila fra University of Turku har gennemgået en række faktorer af betydning for den store grad af ensomhed, der opleves blandt finske elever. En del elever ser ud til, at have svært ved at omstille sig fra de trygge rammer i de små finske grundskoler (1-7. klassetrin) når de rykker op på de større og meget fagligt funderede overbygningsskoler (8-10. klassetrin). Det er måske værd at medtænke når der gøres overvejelser om at opdele grundskolen i indskolingsskoler fra bh.kl til 5-6. klassetrin og separate overbygningsskoler fra 6-7. klassetrin til og med 9-10. klassetrin.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar