I sine anbefalinger til statsministerens 360 gr. eftersyn af folkeskolen skriver Skolens Rejsehold, at man kan styrke fagligheden ved at gøre skolerne større. Dette fremgår også af den af Skoleområdet udarbejdede strukturrapport. Anbefalingen fra Skolens Rejsehold begrundes med, at mindre skoler ikke kan tilbyde fuld linjefagsdækning, at de ikke har specialiserede resursepersoner inden for fx læsning eller AKT, at de er dyrere, og at små skoler sender flere elever til specialundervisning.
Det lyder jo besnærende, men lad os se lidt på de underliggende antagelser.
Den vigtigste forskningsmæssige antagelse bag anbefalingen er, at elever på store skoler præsterer bedre resultater end elever på små. Ellers giver det jo ikke rigtig mening at anbefale, at de mindre skoler bliver lukket. I 2007 forsøgte professor Niels Egelund fra DPU at lave en statistisk analyse af PISA-resultaterne, der skulle vise netop dette. Men statistik-professor Peter Allerup (også fra DPU) og tidligere overvismand Christen Sørensen tilbageviste analysen og konkluderede, at der ikke i det danske PISA-materiale er belæg for nogen sammenhæng mellem skolestørrelse og elevresultater. Det er da heller ikke dette materiale, Rejseholdet og Skoleområdet henviser til, men den new zealandske forsker John Hatties sammendrag af over 52.000 studier af, hvilke faktorer, der indvirker på elevernes resultater. Hattie sammenfatter 21 studier af amerikanske high schools, hvor han finder en moderat positiv effekt af skolestørrelsen. Skolestørrelsen er imidlertid kun den 59. vigtigste af de faktorer, han undersøger. Og overordnet konkluderer han at ”(de faktorer, der vedrører skolen) …er selvfølgelig vigtige, men det er ikke dem, der definerer forskellene i elevernes resultater. De er blandt dem med den mindste gavnlige effekt på elevresultaterne”. Så samlet set er der altså kun et meget svagt forskningsmæssigt belæg for, at det netop skulle være større skoler, der fører til bedre elevresultater. Det er da heller ikke en sammenhæng vi hidtil har kunnet se i Rudersdal Kommune.
En anden grund til at Rejseholdet og Skoleområdet foretrækker større skoler er, at disse skulle være billigere i drift. Som belæg herfor citerer Rejseholdet en sammenfattende undersøgelse af et engelsk forskerteam under ledelse af Zoe Garrett af forholdene i secondary schools i Storbrittannien og USA. Garrett finder en vis sammenhæng mellem skolestørrelse og udgiftsniveau, men konkluderer, at ”denne gennemgang giver ikke materiale til støtte for politiske initiativer, der udelukkende har til formål at forøge eller formindske størrelsen på skoler”.
Hvis vi ser på udgifterne pr. elev i Danmark, så svinger de voldsomt fra kommune til kommune. Fx koster en gennemsnitselev stort det samme i kommunen med de mindste skoler som i den med de største. Og Lejre kommune, der bruger knap 47.000 kr. pr. elev, har en gennemsnitlig skolestørrelse på 318 elever, mens Høje Taastrup kommune, der bruger 82.400 kr. pr elev, har i gennemsnit 382 elever pr. skole. Rejseholdet har fået lavet flere analyser, der undersøger de bagvedliggende årsager til forskellene i udgiftsniveauet. Skolestørrelsen er også blevet søgt brugt som forklaringsvariabel, men undersøgelserne bekræfter ikke, at skolestørrelsen spiller nogen væsentlig rolle for udgiftsniveauet. Heller ikke når det angår udgifterne har vi altså sikker viden om at skolestørrelsen har nogen betydning. Det kan godt være, den almindelige fornemmelse er, at de små skoler er dyrest. Men tallene viser altså, at andre og mere betydningsfulde faktorer spiller ind på, hvor dyre skolerne er i de enkelte kommuner. Skoleområdet har fremlagt nogle analyser, der derimod viser en klar sammenhæng ved noge fremtidige scenarier. Problemet med disse fremskrivninger, er at de tager udgangspunkt i at skolerne ikke tilpasser sig til de nye vilkår med færre elever - dvs. justerer ledelsesopbygning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen mv.
Vi står med andre ord med nogle anbefalinger, der baserer sig på en formodning (men ingen sikker viden) om, at store skoler producerer bedre resultater end de mindre. Og på en formodning (men ingen sikker viden) om, at de små skoler er dyrere pr. elev. På en formodning om, at små skoler har færre specialiserede resursepersoner, og på en ret sikker – men ikke uimodsagt - viden om at linjefagsdækningen er bedre hos lærere på store skoler. Der drages med andre ord nogle meget vidtgående konklusioner på et temmelig usikkert grundlag.
Hvad vi derimod har ret præcis viden om, er konsekvenserne, hvis Rejseholdets anbefalinger føres ud i livet.
Den gennemsnitlige skolestørrelse i dag er 354 elever, og der er i Danmark kun 18 folkeskoler med 900 elever eller mere, hvilket er den skolestørrelse, Rejseholdet anbefaler. Men selv hvis vi siger, at skolerne fremover ”kun” skal have 600 elever for at leve op til kravet om 3 spor på alle årgange, så betyder det, at 84 % af de nuværende skoler, eller 1.226 skoler, skal ned- eller sammenlægges!
Hvis vi videre forudsætter, at den gennemsnitlige, tresporede skole i fremtiden skal have ca. 750 elever, så betyder det, at vi står tilbage med knap 800 folkeskoler, mod de nuværende 1.588 skoler. I Rudersdal Kommune vil det betyde, at vi skal ende med ca. 8 skoler imod de nuværende 13. Og det forudsætter endda, at alle eleverne fra de nedlagte skoler kommer med over i de nye folkeskoler. Men det ved vi erfaringsmæssigt ikke bliver tilfældet. Mange forældre vil nemlig ikke acceptere, at deres lokale skole bliver taget fra dem. Så derfor åbner der nye privatskoler, hver gang kommunerne lukker folkeskoler og forældre flytter deres børn til privatskoler, som gennemsnitligt er væsentligt mindre end folkeskolerne. Hvis alle ét- og tosporede skoler lukker, således som Rejseholdet og Skoleområdet lægger op til, så risikerer vi at nettovirkningen bliver en markant tilstrømning til privatskolerne, og vi kan ende med at op mod 1/3 af elevrene lommer til at gå i privatskole mod det nuværende niveau i kommunen på ca. 11 %.
Det er unægtelig nogle meget indgribende ændringer i folkeskolen, foretaget på et meget løst grundlag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar