Hvis større skoler er svaret, hvad er så spørgsmålet?

Skoleområdet i Rudersdal Kommune lægger op til, at skoler fremover skal have mindst 3 spor på hver årgang. Forskere siger, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for en sådan anbefaling. Hvad skal man tro?

I sine anbefalinger til statsministerens 360 gr. eftersyn af folkeskolen skriver Skolens Rejsehold, at man kan styrke fagligheden ved at gøre skolerne større. Dette fremgår også af den af Skoleområdet udarbejdede strukturrapport. Anbefalingen fra Skolens Rejsehold begrundes med, at mindre skoler ikke kan tilbyde fuld linjefagsdækning, at de ikke har specialiserede resursepersoner inden for fx læsning eller AKT, at de er dyrere, og at små skoler sender flere elever til specialundervisning.

Det lyder jo besnærende, men lad os se lidt på de underliggende antagelser.

Finland er #1

Mange af os ved at de finske elever ligger #1 på faglighed i de internationale PISA undersøgelser. Færre ved sikkert at finske elever også ligger #1 når det gælder selvmord og ensomhed. Vi ved ikke præcist hvorfor det er sådan og om der er en sammenhæng, men den finske forsker Niina Junttila fra University of Turku har gennemgået en række faktorer af betydning for den store grad af ensomhed, der opleves blandt finske elever. En del elever ser ud til, at have svært ved at omstille sig fra de trygge rammer i de små finske grundskoler (1-7. klassetrin) når de rykker op på de større og meget fagligt funderede overbygningsskoler (8-10. klassetrin). Det er måske værd at medtænke når der gøres overvejelser om at opdele grundskolen i indskolingsskoler fra bh.kl til 5-6. klassetrin og separate overbygningsskoler fra 6-7. klassetrin til og med 9-10. klassetrin.

Skolen - en indlæringsfabrik?

Skal skolen fungere som en indlæringsfabrik eller kulturinstitution? Per Kjeldsen, pædagogisk konsulent og medlem af Sophias ledelse - en tænketank for pædagogik og dannelse - frygter, at de større og større skoler bliver til rene fabrikker. 

Skolen har mange andre formål end indlæring af stof. Børnene skal udvikle sociale kompetencer, kunne samarbejde, være kreative problemløsere osv.

Han var gæst hos Poul Friis i P1 Formiddag mandag 20. september.

Børnebyrden vs. Ældrebyrden

På et tidspunkt i denne debat om skolestrukturen i Rudersdal, så kommer temaet økonomi på dagsordnen. Derfor kan det være en god ide, at få styr på de forskellige ”økonomiske byrder” som Rudersdal kommune bærer rundt på.

Ældrebyrden har vi alle hørt om. Det er de mange flere, der lykkeligvis lever længere og derfor samlet bliver en voksende økonomisk byrde. Beregningen er, jo flere ældre, jo større ældrebyrde. Men med skoleeleverne forholder det sig lige modsat. Altså, at der bliver færre elever de kommende år. Jo færre elever , jo mindre børnebyrde.

Men inden du får armene for langt op i din korrekte konstatering af at den samlede udgift til folkeskolen i Rudersdal vil falde de kommende år, så vil du nok blive introduceret for en anden beregning, der skal bringe alvoren tilbage på sporet. Nemlig, det vi kan kalde ”prismærket på en skoleelev Rudersdal” – eller gennemsnitsudgiften per elev.

Når vi taler om ældre, så taler vi om større eller mindre byrder – helt afhængig af antallet. Men når det handler om skoleelever, så hører vi sjældent at børnebyrden falder, når antallet af børn er faldende. Næh, i stedet så varsles stigninger i udgiften per elev!

Der er mange måder at anskue de kommende indtægtsgivende borgere på - som ”små nettoudgifter” eller ”investeringer i fremtiden”. Men uanset hvilken, der vil dominere debatten, så er det vigtigt at huske, at der er ingen regler for hvad en skoleelev må koste – det er et politisk valg. Og i tider, hvor den samlede børnebyrde falder, er det måske tid til visionære investeringer.

Hvem hører høringssvarene??

Rudersdals skoler skal spare ligesom resten af kommunen. I Børne- og Skoleudvalget har man vedtaget at indstille til kommunens økonomiudvalg, hvordan en besparelse på omkring 14 millioner kroner skal fordeles.
Dette er sket uden at udvalget kendte ordlyden af de høringssvar, som man har bedt skolernes bestyrelser om at indsende. Hensigten med høringsprocesser er, så vidt jeg ved, at interessenter i et politik-område kan bidrage til bredden af den politiske debat ved at gøre udvalgspolitikerne bekendt med, hvilke konsekvenser de mener at de fremlagte forslag (i dette tilfælde besparelser) vil få. Samtidig kan man i høringssvar gøre opmærksom på forhold, som man ikke mener er tilstrækkelig belyst i det materiale politikerne har til rådighed som grundlag for deres beslutninger.
Skolernes bestyrelser har med forholdsvis kort frist til svar sat sig ind i besparelsesforslagene og afgivet deres kommentarer hertil.
Svarfristen var sat så høringssvarene skulle være forvaltningen i hænde to dage efter det møde i Børne- og Skoleudvalget hvor besparelsesforslagene skulle behandles.

AfHøring ! - Børne og Skoleudvalget gør grin med borgerne

Børne- & Skoleudvalget afsporer høringsprocessen med borgene
Det er at gøre grin med seriøse borgere, når Børne- & Skoleudvalget sender 9 millioner kroners besparelse i høring og derefter vedtager at spare 14 millioner før høringssvarene er blevet afgivet. Fredag den 20. august var den frist skolebestyrelserne havde fået til at afgive høringssvar på en foreslået budgetreduktion på 9 millioner på næste års skolebudget. Men allerede onsdag den 18. august godkendte Børne- & Skoleudvalget besparelse på 14 ,5 millioner.
Det harmonerer ikke med Ruderdals kommunes fint anlagte politik om borgerinddragelse. Det er derimod at gøre grin med det seriøse skolebestyrelsesarbejde.

Anbefaling fra Skolens Rejsehold svækker folkeskolen dramatisk

Anbefalinger fra Skolens Rejsehold betyder, at hvert tredje danske skolebarn om nogle år kan ende med at gå i en privat friskole, oplyser Skole og Forældre i en pressemeddelelse. I dag går kun hvert syvende skolebarn i privat friskole.

• Erfaringsmæssigt åbner der to friskoler hver gang kommunerne lukker tre folkeskoler. Fremtiden kan blive, at hvert tredje skolebarn kommer til at gå i friskole, hvis kommunerne følger anbefalingerne fra Skolens Rejsehold. Det er en dramatisk svækkelse af folkeskolen, siger Skole og Forældres formand Benedikte Ask Skotte.