Finland er #1

Mange af os ved at de finske elever ligger #1 på faglighed i de internationale PISA undersøgelser. Færre ved sikkert at finske elever også ligger #1 når det gælder selvmord og ensomhed. Vi ved ikke præcist hvorfor det er sådan og om der er en sammenhæng, men den finske forsker Niina Junttila fra University of Turku har gennemgået en række faktorer af betydning for den store grad af ensomhed, der opleves blandt finske elever. En del elever ser ud til, at have svært ved at omstille sig fra de trygge rammer i de små finske grundskoler (1-7. klassetrin) når de rykker op på de større og meget fagligt funderede overbygningsskoler (8-10. klassetrin). Det er måske værd at medtænke når der gøres overvejelser om at opdele grundskolen i indskolingsskoler fra bh.kl til 5-6. klassetrin og separate overbygningsskoler fra 6-7. klassetrin til og med 9-10. klassetrin.

Skolen - en indlæringsfabrik?

Skal skolen fungere som en indlæringsfabrik eller kulturinstitution? Per Kjeldsen, pædagogisk konsulent og medlem af Sophias ledelse - en tænketank for pædagogik og dannelse - frygter, at de større og større skoler bliver til rene fabrikker. 

Skolen har mange andre formål end indlæring af stof. Børnene skal udvikle sociale kompetencer, kunne samarbejde, være kreative problemløsere osv.

Han var gæst hos Poul Friis i P1 Formiddag mandag 20. september.

Børnebyrden vs. Ældrebyrden

På et tidspunkt i denne debat om skolestrukturen i Rudersdal, så kommer temaet økonomi på dagsordnen. Derfor kan det være en god ide, at få styr på de forskellige ”økonomiske byrder” som Rudersdal kommune bærer rundt på.

Ældrebyrden har vi alle hørt om. Det er de mange flere, der lykkeligvis lever længere og derfor samlet bliver en voksende økonomisk byrde. Beregningen er, jo flere ældre, jo større ældrebyrde. Men med skoleeleverne forholder det sig lige modsat. Altså, at der bliver færre elever de kommende år. Jo færre elever , jo mindre børnebyrde.

Men inden du får armene for langt op i din korrekte konstatering af at den samlede udgift til folkeskolen i Rudersdal vil falde de kommende år, så vil du nok blive introduceret for en anden beregning, der skal bringe alvoren tilbage på sporet. Nemlig, det vi kan kalde ”prismærket på en skoleelev Rudersdal” – eller gennemsnitsudgiften per elev.

Når vi taler om ældre, så taler vi om større eller mindre byrder – helt afhængig af antallet. Men når det handler om skoleelever, så hører vi sjældent at børnebyrden falder, når antallet af børn er faldende. Næh, i stedet så varsles stigninger i udgiften per elev!

Der er mange måder at anskue de kommende indtægtsgivende borgere på - som ”små nettoudgifter” eller ”investeringer i fremtiden”. Men uanset hvilken, der vil dominere debatten, så er det vigtigt at huske, at der er ingen regler for hvad en skoleelev må koste – det er et politisk valg. Og i tider, hvor den samlede børnebyrde falder, er det måske tid til visionære investeringer.