Politiske kriterier - efterlyses!

Så kom Børne- og Skoleudvalgets kriterier som skal afgrænse og danne grundlag for Forvaltningens udarbejdelse af scenarier.
Der er seks kriterier, men desværre er de meget lidt politiske og kun "halvanden" giver forvaltningen præcis politisk retning og afgrænsning. (Det gælder et afstandskriterie og delvist et kriterier, der åbner for skoler med kun een eller to afdelinger - eksisterer dog delvist i Høsterkøb i dag)

Eksempelvis er det økonomiske kriterie upræcist og uden politisk stillingtagen:

Økonomi:
"I skolestrukturforslagene foretages der en vurdering af skolernes økonomiske rammevilkår for de enkelte forslag samt mulighederne for at give eleverne gode fælles faciliteter"

Det giver hverken ramme eller politisk retning.

Når Børne- & Skoleudvalget ikke stiller politiske og præcise kriterier til forvaltningen, så har forvaltningen ikke et præcist arbejdsgrundlag. Derfor vil forvaltningens scenarier ikke være politisk afgrænsede og reelt kan alt foreslås og det giver jo ikke rigtigt mening.

Det fungerer heller ikke i den virkelige verden, så derfor mener jeg der er grund til at tro, at der er nogle indforståede rammer og indforståede "kriterier", som desværre er uudtalt.
Mvh. Mogens

Velkommen til at fortsætte debatten her

Alle er velkomne til at fortsætte debatten om fremtidens skole i Rudersdal Kommune.

Man kan enten tilføje en kommentar til et eksisterende indlæg - f.eks. dette eller blive oprettet som redaktør ved at sende en mail til jdarket@gmail.com.

Skolen for folket eller folkets skole?

Ved indgangen til Ny Holte Skole står der: “Det folk, som ejer en god skole, ejer fremtiden”. Dette udsagn er fra 1909 og folket må vel forstås som lokalsamfundet.

Når vi har 13 gode skoler - så betyder det vel at 13 lokalsamfund, ejer hver deres fremtid. Ønsker vi fortsat at lokalsamfundet ejer skolen eller ønsker vi et ensartet kommunalt folkeskoletilbud replikkeret ud på et antal skoler i kommunen?

Når kommunen i sin planstrategi definerer sig selv som en samling lokalsamfund eller landsbyer, har vi så ensartede ønsker og behov for skolestruktur og skoler på tværs af disse lokalsamfund? Er ønskerne i Høsterkøb de samme som i Holte?

Hvad er målet for fremtidens skole? Og hvad er målet for fremtidens børn?

Er målet at fylde flest mulige kompetencer på børnene hurtigst muligt og billigst muligt med henblik på at de får en god uddannelse og et godt job? Ja vil mange sikkert tænke - men er det kun det? Og hvad er en god uddannelse og et godt job, når de elever som starter i skole i år kommer ud på arbejdsmarkedet i 2030? Mange af dem vil sikkert få et job som ikke findes i dag, hvis udviklingen fortsætter i blot nogenlunde det tempo vi kender i dag.

Men måske målet snarer skulle være at uddanne vores børn til at blive den bedst tænkelige version af dem selv - så de er rustet til at imødekomme og udfolde sig i en fremtid vi ikke kender.

Faldende børnetal - trussel eller mulighed?

Når børnetallet falder bliver dette udråbt som en trussel mod skolernes økonomi. Hvorfor? Det må da alt andet lige give en besparelse i den samlede økonomi for skoleområdet. Så kan man jo naturligvis beregne udgiften eller er det ikke snarere investeringen pr. elev og se et problem i det. Vi kunne jo alternativt se muligheden i mere plads på vores skoler som en chance for at lave anden og måske også bedre undervisning. Hvis vi nu valgte at beregne udbyttet/ effekten af undervisningen pr. investeret kr. frem for kun at fokusere på omkostningen for blot at gennemføre undervisningen. Jeg læste en gang følgende: “If it hasn’t been understood - is it then important that it was tought?”.

Skoler og økonomi

Af de mange siders rapporter og notater der udsendes fra kommunal hold er der et væsentligt stort fokus på økonomi, det faldende elevtal og den stingende pris pr. elev. I dag justeres det kommunale budget hvert år med den demografiske udvikling. Det betyder, at i takt med det faldende elevtal vil de afsatte budgetkroner også falde. Men skal det det? Hvad er der til hinder for, at vi fastholder det nuværende niveau?

Kommunen har valgt en model for tildeling af budgetkroner der følger uviklingen i elevtallet på den enkelte skole. Er det rimeligt?

Er det rimeligt, at der er forskel i rådighedsbeløbet på de enkelte skoler afhængig af om der er mange eller få elever på en skole?

Lad os få ændret tildelingsprincippet, så alle elever i kommunens folkeskoler får lige økonomiske muligheder.

Engelsk eller dansk - hvad er bedst?

Megen dansk skoleudvikling har blikket rettet mod den todelte grundskole, som den kendes i England. Vi kan så glæde os over at englænderne retter blikket mod den danske model med et samlet skoleforløb i mindre og mere trygge rammer - de såkaldte all-through-schools.

»Moderne læringsteori viser, at eleverne ikke kan lære, hvis de føler sig utrygge«, siger Elizabeth McNess, skoleforsker og lektor på University of Bristol, der i juni var på besøg i Danmark for at kigge nærmere på det danske skolesystem. Læs mere i Folkeskolen.

Hvis større skoler er svaret, hvad er så spørgsmålet?

Skoleområdet i Rudersdal Kommune lægger op til, at skoler fremover skal have mindst 3 spor på hver årgang. Forskere siger, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for en sådan anbefaling. Hvad skal man tro?

I sine anbefalinger til statsministerens 360 gr. eftersyn af folkeskolen skriver Skolens Rejsehold, at man kan styrke fagligheden ved at gøre skolerne større. Dette fremgår også af den af Skoleområdet udarbejdede strukturrapport. Anbefalingen fra Skolens Rejsehold begrundes med, at mindre skoler ikke kan tilbyde fuld linjefagsdækning, at de ikke har specialiserede resursepersoner inden for fx læsning eller AKT, at de er dyrere, og at små skoler sender flere elever til specialundervisning.

Det lyder jo besnærende, men lad os se lidt på de underliggende antagelser.

Finland er #1

Mange af os ved at de finske elever ligger #1 på faglighed i de internationale PISA undersøgelser. Færre ved sikkert at finske elever også ligger #1 når det gælder selvmord og ensomhed. Vi ved ikke præcist hvorfor det er sådan og om der er en sammenhæng, men den finske forsker Niina Junttila fra University of Turku har gennemgået en række faktorer af betydning for den store grad af ensomhed, der opleves blandt finske elever. En del elever ser ud til, at have svært ved at omstille sig fra de trygge rammer i de små finske grundskoler (1-7. klassetrin) når de rykker op på de større og meget fagligt funderede overbygningsskoler (8-10. klassetrin). Det er måske værd at medtænke når der gøres overvejelser om at opdele grundskolen i indskolingsskoler fra bh.kl til 5-6. klassetrin og separate overbygningsskoler fra 6-7. klassetrin til og med 9-10. klassetrin.

Skolen - en indlæringsfabrik?

Skal skolen fungere som en indlæringsfabrik eller kulturinstitution? Per Kjeldsen, pædagogisk konsulent og medlem af Sophias ledelse - en tænketank for pædagogik og dannelse - frygter, at de større og større skoler bliver til rene fabrikker. 

Skolen har mange andre formål end indlæring af stof. Børnene skal udvikle sociale kompetencer, kunne samarbejde, være kreative problemløsere osv.

Han var gæst hos Poul Friis i P1 Formiddag mandag 20. september.

Børnebyrden vs. Ældrebyrden

På et tidspunkt i denne debat om skolestrukturen i Rudersdal, så kommer temaet økonomi på dagsordnen. Derfor kan det være en god ide, at få styr på de forskellige ”økonomiske byrder” som Rudersdal kommune bærer rundt på.

Ældrebyrden har vi alle hørt om. Det er de mange flere, der lykkeligvis lever længere og derfor samlet bliver en voksende økonomisk byrde. Beregningen er, jo flere ældre, jo større ældrebyrde. Men med skoleeleverne forholder det sig lige modsat. Altså, at der bliver færre elever de kommende år. Jo færre elever , jo mindre børnebyrde.

Men inden du får armene for langt op i din korrekte konstatering af at den samlede udgift til folkeskolen i Rudersdal vil falde de kommende år, så vil du nok blive introduceret for en anden beregning, der skal bringe alvoren tilbage på sporet. Nemlig, det vi kan kalde ”prismærket på en skoleelev Rudersdal” – eller gennemsnitsudgiften per elev.

Når vi taler om ældre, så taler vi om større eller mindre byrder – helt afhængig af antallet. Men når det handler om skoleelever, så hører vi sjældent at børnebyrden falder, når antallet af børn er faldende. Næh, i stedet så varsles stigninger i udgiften per elev!

Der er mange måder at anskue de kommende indtægtsgivende borgere på - som ”små nettoudgifter” eller ”investeringer i fremtiden”. Men uanset hvilken, der vil dominere debatten, så er det vigtigt at huske, at der er ingen regler for hvad en skoleelev må koste – det er et politisk valg. Og i tider, hvor den samlede børnebyrde falder, er det måske tid til visionære investeringer.

Hvem hører høringssvarene??

Rudersdals skoler skal spare ligesom resten af kommunen. I Børne- og Skoleudvalget har man vedtaget at indstille til kommunens økonomiudvalg, hvordan en besparelse på omkring 14 millioner kroner skal fordeles.
Dette er sket uden at udvalget kendte ordlyden af de høringssvar, som man har bedt skolernes bestyrelser om at indsende. Hensigten med høringsprocesser er, så vidt jeg ved, at interessenter i et politik-område kan bidrage til bredden af den politiske debat ved at gøre udvalgspolitikerne bekendt med, hvilke konsekvenser de mener at de fremlagte forslag (i dette tilfælde besparelser) vil få. Samtidig kan man i høringssvar gøre opmærksom på forhold, som man ikke mener er tilstrækkelig belyst i det materiale politikerne har til rådighed som grundlag for deres beslutninger.
Skolernes bestyrelser har med forholdsvis kort frist til svar sat sig ind i besparelsesforslagene og afgivet deres kommentarer hertil.
Svarfristen var sat så høringssvarene skulle være forvaltningen i hænde to dage efter det møde i Børne- og Skoleudvalget hvor besparelsesforslagene skulle behandles.

AfHøring ! - Børne og Skoleudvalget gør grin med borgerne

Børne- & Skoleudvalget afsporer høringsprocessen med borgene
Det er at gøre grin med seriøse borgere, når Børne- & Skoleudvalget sender 9 millioner kroners besparelse i høring og derefter vedtager at spare 14 millioner før høringssvarene er blevet afgivet. Fredag den 20. august var den frist skolebestyrelserne havde fået til at afgive høringssvar på en foreslået budgetreduktion på 9 millioner på næste års skolebudget. Men allerede onsdag den 18. august godkendte Børne- & Skoleudvalget besparelse på 14 ,5 millioner.
Det harmonerer ikke med Ruderdals kommunes fint anlagte politik om borgerinddragelse. Det er derimod at gøre grin med det seriøse skolebestyrelsesarbejde.

Anbefaling fra Skolens Rejsehold svækker folkeskolen dramatisk

Anbefalinger fra Skolens Rejsehold betyder, at hvert tredje danske skolebarn om nogle år kan ende med at gå i en privat friskole, oplyser Skole og Forældre i en pressemeddelelse. I dag går kun hvert syvende skolebarn i privat friskole.

• Erfaringsmæssigt åbner der to friskoler hver gang kommunerne lukker tre folkeskoler. Fremtiden kan blive, at hvert tredje skolebarn kommer til at gå i friskole, hvis kommunerne følger anbefalingerne fra Skolens Rejsehold. Det er en dramatisk svækkelse af folkeskolen, siger Skole og Forældres formand Benedikte Ask Skotte.

Lærere betyder alt for skoleudvikling

Skoler og lærer skal lytte til forskningens resultater hvis skolesystemerbe skal udvikle sig.

Skolesystemerne i Skandinavien står over for stort set de samme udfordringer:
Eleverne scorer dårligt i internationale sammenligningsundersøgelser sammenholdt med andre OECD-lande, og der er en stor andel af unge, som ikke får en uddannelse, der sætter dem i stand til at komme på arbejdsmarkedet.
Hovedårsagen til disse udfordringer finder man i skolen. Det handler om, hvilken slags undervisning der gives, hvordan undervisningen organiseres, og ikke mindst afhænger det af kvaliteten af lærerne.
I dag eksisterer der en relativt omfattende international pædagogisk forskning, som ganske entydigt giver svar på, hvordan eleverne kan få et bedre fagligt og socialt udbytte af undervisningen.

Denne forskning viser, at ressourcemæssige og organisatoriske tiltag ikke har nogen særlig effekt på elevernes læring. Nye skolebygninger og en bedre økonomi vil i sig selv kun give beskedne resultater.

Hvad siger forskningen om at drive god skole?

Den helt overordnede konklusion er at der er rigtig mange faktorer som har betydning for at skabe en god skole og nogle gode rammer for at drive skole. Forestillingen om en løsning med to streger under er illusorisk - og vel heller ikke ønskelig.
Her vil jeg blot henlede opmærksomheden på to væsentlige forskningsarbejder - begge såkaldte meta-studier, hvor mange undersøgelser sammendrages. Det ene er dansk og helt aktuelt og det andet er det mest omfattende af sin art og indgår som baggrundsmateriale i såvel Skolens Rejseholds som Skoleområdets rapporter.

Vi skal ruste vores børn til en fremtid vi ikke kender

Når vi skal diskutere skolestruktur i Rudersdal Kommune skal vi naturligvis tage udgangspunkt i de rammer der allerede ligger for kommunen. Det er rammer som Den gode skole og kommunens overordnede Planstrategi.
Vi skal naturligvis også forholde os til verden omkring os og lade os inspirere af den viden der tilflyder os herfra. Vores evne til at tilbyde et skolevæsen der på bedste vis ruster vores børn til en fremtid ingen af os kender, er ikke kun afgørende for vores børn men for hele vores samfund.
De resourcer - økonomiske, menneskelige og strukturelle som vi stiller til rådighed for vores folkeskoler er ikke kun en her og nu udgift, men også en investering i en fremtid, der skal sikre at der også fremover vil være midler til at drive et samfund som vi ønsker det.

Andelen af elever i privatskole stiger jo større folkeskolerne er

I Rudersdals budget for 2011 - 14 gennemgås flere nøgletal for de kommuner, som Ruderskal benchmarker sig op imod.

En af figurerne illustrerer skolestørrelser og privatskolefrekvens. Figuren viser, at når skolestørrelsen stiger så stiger andelen af børn på privatskole markant.

Ny dansk forskning tyder på, at børn lærer mere i mindre klasser

Regeringens rejsehold og Skoleområdet ønsker 3-sporede skoler, som gør det muligt at operere med højere klassekoefficienter. Jo flere spor en skole har, desto højere bliver minimums klassekoefficienten. (jvf. side 13 i Strukturrapporten). Det betyder, at en 5-sporet skole, som udgangspunkt har minimum 22 børn i klassen.

Seneste forskning viser, at børn i mindre klasser opnår højere karakterer.

Artiklen kan læses her:
http://politiken.dk/indland/article1016091.ece

Undervisningsminister Tina Nedergaard går stik i mod rejseholdets anbefalinger

Mandag den 9. august 2010 udtalte Undervisningsminister Tina Nedergaard på DR, at hun går imod rejseholdets anbefalinger om at nedlægge/sammenlægge mindre skoler til større skoler med 3 spor. Se interviewet her. http://www.dr.dk/odp/player.aspx?uniqueid=371983&mt=newstab&st=news_TVAvisen&furl=http%3A//www.dr.dk/odp/default.aspx%3Ftemplate%3Dnyhed%26guid%3DDR1201008091830%26autoplay%3D0%26back%3Ddefault.aspx%253ftemplate%253dnyheder%2526day%253d0Mandag

Hun støttes af Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen "Der er ikke noget, der viser, at små skoler nødvendigvis er dårligere end store skoler, det er et politisk spørgsmål som drejer sig om økonomi og ikke pædagogik". Undervisningsministeren støttes også af formanden for Børne- og Ungeudvalget i KL.

En åben proces - siger Børne- og Skoleudvalget

Den fremtidige skolestruktur i Rudersdal skal være en åben proces uden skjulte dagsordner lover Børne- & Skoleudvalget.
Børne- & Skoleudvalget lancerede før sommerferien en stram køreplan for debatten og beslutningen af den fremtidige skolestruktur i Rudersdal. Køreplanen er i korte træk:
Oktober 2010 - Børne- & Skole udvalget opstiller kriterier for en fremadrettet skolestruktur. Disse kriterier skal danne grundlag for at forvaltningen kan udarbejde forskellige scenarier.
Januar 2011 - Forvaltningen fremlægger de forskellige scenarier for Børne- & Skoleudvalget. Scenarierne sendes derefter i høring.
April 2011 - På baggrund af høringsmaterialet fremlægger forvaltningen forslag til fremtidig skolestruktur for kommunalbestyrelsen.

Børne- & Skoleudvalget har lovet en åben proces med troværdig inddragelse af kommunens borgere og en dialog med åbne kort uden skjulte dagsordner.
En åben proces i en sådan debat er ikke bare en formel nødvendighed i forhold kommunens egne værdier - det er også en forudsætning hvis man vil tage borgerne seriøst og har som mål at lande et resultat, der kan få den nødvendige opbakning blandt borgerne.
Jeg vil kvittere for at tidsplanen er lagt frem. Det er godt. Men selve den åbne proces bliver lidt af en tester for et nyt udvalg i en relativ ny komunne.
Vi må håbe, at det bliver til en karakter over de 7 som kommunen gerne ser eleverne opnår.

Anbefalinger fra Skolens Rejsehold

Skolens Rejsehold har gennemført et 360 gr. eftersyn af den danske folkeskole. De berører også skolestruktur i deres anbefalinger for udvikling af den danske folkeskole. Flere af anbefalingerne herunder dem relateret til skolestruktur har mødt kritik fra eksperter på området. Rejseholdets egne undersøgelser omkring skolestørrelsens betydning giver heller ikke noget belæg for deres anbefaling om at en given skolestørrelse er bedre end en anden.

Materiale fra Skoleområdet

Skoleområdet har udarbejdet en Strukturrapport der søger, at fremskrive elevtalsudviklingen samlet for kommunen og fordelt på de enkelte skoler ud fra de nuværende skoledistrikter og en model for søgemønstret for de enkelte skoler. I tillæg findes en beskrivelse af skolernes fysiske rammer og udviklingsmuligheder.
I rapporten er der også indlagt nogle betragtninger om hvad der skal til for at drive en god og effektiv skole. Ikke alle betragtninger har fuld forskningsmæssigt belæg og må derfor betragtes som bud på faktorer, der kan indrages i debatten om en fremtidig skolestruktur.