Ved indgangen til Ny Holte Skole står der: “Det folk, som ejer en god skole, ejer fremtiden”. Dette udsagn er fra 1909 og folket må vel forstås som lokalsamfundet.
Når vi har 13 gode skoler - så betyder det vel at 13 lokalsamfund, ejer hver deres fremtid. Ønsker vi fortsat at lokalsamfundet ejer skolen eller ønsker vi et ensartet kommunalt folkeskoletilbud replikkeret ud på et antal skoler i kommunen?
Når kommunen i sin planstrategi definerer sig selv som en samling lokalsamfund eller landsbyer, har vi så ensartede ønsker og behov for skolestruktur og skoler på tværs af disse lokalsamfund? Er ønskerne i Høsterkøb de samme som i Holte?
Ville det have en værdi, at om ikke fastholde 13 lokalsamfund så gruppere kommunens skoler i en række lokalområder/ sammenslutning af lokalområder, hvortil knyttes 2-3 skoler? Et sådant lokalområde kunne være Holte/ Øverød med Dronninggårdskolen, Ny Holte Skole og Skovlyskolen.
Vi kunne så lægge det ud til lokalsamfundende, at skolerne i hvert af disse områder opbygger faglige miljøer på tværs af skolerne og udvikler skolerne i lokalområdet - f.eks. et samlet uddannelsestilbud for 6-9 klasse. Ikke at et sådan tilbud skal placeres på en af de pågældende skoler, men samarbejdet kunne munde ud i et større udbud af valgfag og en reel mulighed for at eleverne kan gennemføre undervisningsforløb sammen.
Samarbejdet skulle også gerne resultere i driftsmæssig effektivisering. Eksempelvis har Dronninggårdskolen, Ny Holte Skole og Skovlyskolen allerede i dag samarbejde om fælles SFO i sommerferien, hvor man i tre uger kun har åbent på en af skolerne. Fælles Tandpleje er lige vedtaget og “fælles” Legolokale er etableret på en af skolerne. Det vil fortsat fungere gennem et ligeværdigt samarbejde skolerne imellem og ikke ved indførelse af endnu et ledelseslag i form af fælles ledelse eller tilsvarende.
Ved at flytte mere kompetence ud lokalt får vi et mere varieret skoletilbud indenfor nogle overordnede rammer, hvor skolerne gives tilstrækkelig stor frihed til at lave lokal skoleudvikling og strukturtilpasning i et samarbejdsmiljø, hvor borgerne aktivt deltager i at vælge det de ønsker for deres lokalområde.
Hvis man ikke har rødder i andelsbevægelsen kan det måske virke skræmmende med fraværet af central styring. Men når man i dag spørger borgere, kommunale politikere, forvaltning eller skolernes medarbejdere om man oplever en lidt for tæt styring fra Folketing og Undervisningsministeriet, er svaret oftest ja. Og den model behøver vi ikke videreføre til det kommunale niveau i forhold til skolerne. Måske er det slet ikke så farligt at rykke kompetencen lidt længere ud, der hvor man har noget i klemme, enten i form af eget barn eller ens eget job sammen med disse børn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar