søndag den 10. oktober 2010

Skoler og økonomi

Af de mange siders rapporter og notater der udsendes fra kommunal hold er der et væsentligt stort fokus på økonomi, det faldende elevtal og den stingende pris pr. elev. I dag justeres det kommunale budget hvert år med den demografiske udvikling. Det betyder, at i takt med det faldende elevtal vil de afsatte budgetkroner også falde. Men skal det det? Hvad er der til hinder for, at vi fastholder det nuværende niveau?

Kommunen har valgt en model for tildeling af budgetkroner der følger uviklingen i elevtallet på den enkelte skole. Er det rimeligt?

Er det rimeligt, at der er forskel i rådighedsbeløbet på de enkelte skoler afhængig af om der er mange eller få elever på en skole?

Lad os få ændret tildelingsprincippet, så alle elever i kommunens folkeskoler får lige økonomiske muligheder.

2 kommentarer:

  1. Ja det er svært at forstå, at den demografiske udvikling, der giver væsentlige udsving i elevtal nogle steder i kommunen, skal belaste de børn, der lige netop bor et sted med store udsving. Hvorfor er det rimeligt?

    SvarSlet
  2. En anden ting man kan sige om en tildelingsmodel, hvor der er et ensartet beløb pr. elev, er at den ikke anerkender eller tilgodeser den store betydning elevens familiemæssige baggrund har for elevens mulighed for at opnå succes i skolen. En skole bliver jo nødt til at afsætte ekstra ressourcer i forhold til disse elever for at hele klassen kan opnå de resultater som den skal. Så med mindre vi mener, at alle skoler i kommunen har et ensartet elevgrundlag med en ensartet familiebaggrund vil dette også skabe en skævvridning skolerne imellem.

    Hertil kan så lægges, at hvis vi mener at de bygningsmæssige rammer og udenomsfaciliteter betyder noget, må de skoler der ikke er blevet tildelt optimale rammer jo alt andet lige have et dårligere udgangspunkt for at drive god skole og burde vel blive kompenseret for dette.

    SvarSlet